1. Forside
  2. Projekter
  3. Erhvervsarkivet

Erhvervsarkivet

Ombygning af Fredet og bevaringsværdig Ejendom

Erhvervsarkivet

OMBYGNING AF ERHVERVSARKIVET I AARHUS
I samarbejde med H+ARKITEKTER og Rønnow Arkitekter, ombygger Tækker Rådgivende Ingeniører Hack Kampmanns gamle Statsbibliotek – Retten i Aarhus. Bygningen er fredet men ombygges til at huse skifte- og fogederetssager med dertil kørende retssale og mødelokaler. Med ombygningerne samles Retten i Aarhus på Vester Allé.

Første skridt mod et samlet retsembedet på Vester Allé blev taget i september 2016. Da slog Tinghuset på grunden ved siden af Erhvervsarkivet dørene op til det, der er blevet kaldt Danmarks smukkeste tinghus – et gennemrenoveret og markant opgraderet hus, der lever op til alle krav til en moderne retsbygning. Med ombygningen af Erhvervsarkivet tages nu næste skridt. Det er teamet bag ombygningen af Tinghuset, H+ARKITEKTER og Tækker, der nu også står for ombygningen af Erhvervsarkivet, denne gang suppleret med Rønnow Arkitekter.

Rønnow Arkitekter er Kgl. Bygningsinspektør med stor ekspertise i fredede ejendomme og har tidligere været involveret i restaurering og ombygning af andre bygninger tegnet af Hack Kampmann, senest Københavns Politigård. Bygningen skal efter ombygningen huse skiftesagerne og fogedsagerne og sammenkobles med rettens nuværende beliggenhed i nabobygningen. Her skal desuden være retssale, mødelokaler, kontorer og kantine. Ombygningen vil ske under store hensyn til de mange fredningsværdier i arkitekturen og den oprindelige indretning.

FacebookLinkedIn

BYGNINGSKATEGORI

Fredet og bevaringsværdigt byggeri • Renovering

TÆKKERS ROLLE

Tækker har forestået samtlige ingeniørdiscipliner i forbindelse med projektets gennemførelse, herunder konstruktioner, VVS, Ventilation, dagslys, Energi og indeklima, Brandrådgivning, akustik, CTS og Comissioning. Endvidere har Tækker forestået byggeledelse og fagtilsyn.

FAKTA

Adresse: Vester Allé, Aarhus
Bygherre: Bygningsstyrelsen, Projektleder Tina Krøgh Jeppesen – T +45 4170 1258
Arkitekt: H+ Arkitekter
Ingeniør: Tækker Rådgivende Ingeniører A/S
Størrelse: 3.600 m2
Entrepriseform: Hovedentreprise
Status: Afsluttet januar 2021
Kontakt Peter Boe for yderligere information:

Peter Boe Hauggaard-Nielsen
Tegnestuechef og Medejer
Mail: phn@taekker.dk

ANDRE REFERENCER