TJØRRING SKOLE OG INSTITUTION
Tækker Rådgivende Ingeniører A/S, Friis & Moltke, Møller & Grønborg samt totalentreprenør Jørgen Friis Poulsen A/S har på baggrund af vundet totalentreprisekonkurrence opført Tjørring ny skole og institution.
Stjerneformet bygningskrop
Projektet består af en stjerneformet bygningskrop omfattende skole, vuggestue, børnehave, værkstedsfaciliteter, administration, der er omgivet og dækket af fantastiske rekreative områder, skabt til både leg og læring. Byggeriet huser 500 børn i alderen 5-12 år og omfatter foruden ovenstående, et produktionskøkken, som forsyner skolen og institutionerne med mad.
Lavenergiklasse byggeri
Byggeriet er opført som lavenergiklasse 2015 og opvarmet ved kombineret brug af gulvvarme og radiatorvarme. Gulvarmen dækker 60 % af varmebehovet og radiatorer dækker de resterende 40 %. Således leveres basisvarmen af gulvvarmesystemet og temperaturudsvingene kompenseres der for ved brug af radiatorer. Varmeforsyningen er fjernvarme men brugen af jordvarme som alternativ er analyseret i projekteringsfasen og blev ikke fundet rentabelt. Brugsvandsproduktionen udføres med et ca. 60 m² solvarmeanlæg.
Som elforsyning til ventilationsanlæg er installeret et solcelleanlæg på ca. 475 m² med en samlet specifik ydelse på ca. 68 kwp svarende til en el produktion på ca. 54.500 kwh/år.
Optimalt indeklima
Et optimalt indeklima har i designprocessen været et bærende og gennemgående parameter. Specielt indeluftens CO² koncentration var et fokusområde. Byggeriet ventileres med et fuldt udbygget hybridt ventilationsanlæg.
Dette muliggør 100 % mekanisk drift om vinteren og i overgangsperioder og sommer kører hybrid hvor erstatingsluften kommer direkte fra det fri. Større arealer i det fælles område kan også ventileres 100 % naturligt.
Planlægning er foregået i tæt kontakt med brugergruppen ved løbende deltagelse i møder med brugerne, bygherre og dennes rådgivere.
BYGNINGSKATEGORI
Brugerinddragelse • Institution • Nybyggeri • Energi- og Miljøvenligt byggeri |
TÆKKERS ROLLE
Tækker har forestået samtlige ingeniørdiscipliner i forbindelse med projektets gennemførelse, herunder konstruktioner, VVS, Ventilation, dagslys, Energi og indeklima, Brandrådgivning, akustik, CTS og Comissioning. Endvidere har Tækker forestået fagtilsyn. |
FAKTA
Adresse: | Tjørring, 7400 Herning |
Bygherre: | Herning Kommune |
Arkitekt: | Friis og Moltke |
Totalentreprenør: | JFP byg og entreprise |
Ingeniør: | Tækker Rådgivende Ingeniører A/S |
Størrelse: | 9.000 m² |
Entrepriseform: | ca. kr. 33.000.000 ekskl. moms |
Status: | Afsluttet – 2012 |